Efterårsklargøring, standerstrygning og fællesspisning

12. oktober 2019 15:00 , af Jens Mogensen

Sæsonen er så småt ved at gå på hæld og det er blevet tid til den årlige standerstrygning og efterårsklargøring af klubbens kajakker og udstyr.

Igen i år er det besluttet, at sammenlægge de to arrangementer til ét samlet og datoen er:

lørdag d. 26. oktober og programmet for dagen vil se således ud:

Kl. 14.00 Efterårsklargøring af klubbens kajakker og udstyr.
Alle mødes ved klubbens flagstang, hvor Hus- og materieludvalget vil briefe om dagens opgaver, således at man kan tilmelde sig til en given opgave.
Kl. 15.00 Kaffe, the og kage – Kagebagere søges, kontakt Cecillie, Helle Krog eller Jens Anton.
Vi hygger i klubhuset
Kl. 15.30 Der arbejdes med dagens opgaver
Kl. 17.30 Standerstrygning.
Alle mødes ved klubbens flagstang, hvor næstformand John Kjær vil lukke sommersæsonen med et par ord.
Kl. 18.00 Fællesspisning m.m. i klubhuset.
Derefter er der præsentation og af- og tilmelding til klubbens forskellige udvalg.
Fællesspisning foregår i klubhuset kl. 18.30.

Vi tager hver en lækker ret med eller brød, ost eller kage til fællesbordet.
Klubben har vi tallerkner, bestik og glas til alle. Drikkevarer kan købes.
Traditionen tro er der mulighed for lidt kræmmeraktivitet med køb og salg af brugt udstyr eller andet af interesse.
I forbindelse med spisningen bliver der tildelt hæderstegn og andre udmærkelser.

Vi håber selvfølgelig, at så mange som muligt afsætter tid til denne skønne dag, hvor der både ”ydes og nydes”. Men kan Du ikke deltage i eksempelvis efterårsklargøringen, så er Du ikke mindre velkommen til at deltage i standerstrygning og fællesspisning. Vi ser frem til at mange af de medlemmer, der er kommet ind i klubben i de seneste år, også vil deltage i dette hyggelige arrangement og måske finde nye rovenner.

Til dem som vil komme til at savne den fælles rotur som tidlligere har fundet sted til Standerstrygningen. Så vil der være rig mulighed for selv, at arrangere en rotur om formiddagen. Dog vil vi bede om at ALLE klubbens kajakker er tilbage på deres pladser SENEST kl. 14.00!

Stor Kajakhilsen
Tur og aktivitetsudvalget og Hus- og materieludvalget