HANDLING GI´R FORVANDLING 😀

13. maj 2020 16:18 , af Kirsten Lørup
Der blev udført et godt stykke arbejde idag!
Dagens overraskelse blev leveret i form af en lastbil med 12 m3 småsten til fordeling over hele havnen - Vi jævnede pænt ud foran Kajakklubben.
Der blev klargjort mange kajakker. En kajak blev repareret. Kajakhusene blev løvsuget for visne blade og ikke mindst kom der styr på Skrænten.
Gudrun forkælede os med hjemmebagte boller og kage til vores medbragte kaffe og the - Mange tak for det!
Til Jer der ikke havde mulighed for at deltage idag: Der er stadig mange kajakker, der skal klargøres (især mange havkajakker og to ´er kajakkerne + nogle kap-kajakker) Oversigt over hvilke kajakker, der mangler klargøring, hænger på opslagstavlen i Pilehuset. Pilehuset trænger også til en kærlig hånd: Oprydning - gennemgang af materiale og rengøring. Pudsning af vinduerne i Pile- og Hejrehuset -ind- og udvendigt.
Man er frit stillet i forhold til hvornår man har mulighed for at give en hånd med, men hvis man ønsker hjælp/  selskab til opgaverne, er det en god ide, at lave et opslag på FB / Opslagstavlen på Hjemmesiden om tidspunktet 🙂