Lørdag den 13. august er dagen, hvor vi skal Tåsinge rundt. Turen er en niveau 1-tur, og på dagen finder vi ud af hvor vi krydser Lunkebugten, alternativt ror vi kystnært langs bugten.
Seneste tilmelding på ROKORT er tirsdag d. 9.august kl. 20.30.
Turen koster 30 kr. pr. person til morgenbrød og kage. Betales på dagen via MobilePay 24428443.
Turen rundt er ca. 42 km og hvis du er i tvivl om det bliver for langt, er der flere muligheder:
Du kan evt. dele turen med en anden, så I bytter i f.eks. Stjovl eller Skovballe. Det kan evt. aftales på formødet.
Du kan også på forhånd aftale med en ven, at du og din kajak bliver hentet på et nærmere aftalt sted.
Du skal selv medbringe madpakke, rigeligt med drikkevand, snacks, kaffe/the, kajaktøj egnet til forholdene og ekstra pagaj.
Vi mødes i klubhuset kl. 8.00, hvor der er fælles briefing og umiddelbart herefter er der afgang. Så du skal have din kajak klar inden morgen-briefing.
Efter ca. 1-1½ times roning holder vi formiddagspause, hvor der serveres rundstykker mm.
Godt midtvejs rundt om Tåsinge, går vi i land og spiser vores medbragte madpakker.
Så går turen videre og ved sidste stop, er der kage og mulighed for en dukkert.
Turen hjem til Troense tager ca. 1½-2 timer.
Husk at booke en af klubbens kajakker hvis du ikke ror i din egen kajak.
Formøde tirsdag d. 9.8 kl. 20.30 efter klubaften.
Tåsinge Rundt - Sommerhilsen fra Cecilie (23421566), Pia V (24428443) og Anne (40103019)