Vinter aktiviteter

18. oktober 2018 17:31 , af Jens Mogensen

Efter efterårsferien starter vinteraktiviteterne i uge 43.

Yoga og eventuelt hockey 

Ashtanga yoga og hockey i Sundhøj Skoles gymnastiksal hver mandag kl. 19.00 – første gang 22.10

Efter 1½ times yoga spiller vi hockey – (hvis der er deltagere nok der vi vil være med).

Ashtanga Yoga er en dynamisk yogaform, hvor man med fokus på åndedrættet udfører styrkende stillinger i et sammenhængende flow.

Med det særlige Ujjayi åndedræt opnår man en jævn og øget ilttilførsel, som er nødvendig for den kraftfulde praksis. Øvelserne opbygger styrke

og bevægelighed samt forbedret balance- og koncentrationsevne. Med andre ord så bliver du en bedre kajakroer! – og du forebygger problemer med ryg og led.
Mød op i behageligt tøj, som er rart at svede i og evt. en skridsikker måtte (der forefindes nogle måtter i gymnastiksalen)

Motionscenter

Svendborg Idrætscenter på Ryttervej hver onsdag kl. 19-21 – første gang 24.10

Kom og brug motionscenteret sammen med Svendborg Kajakklubs og Team Tåsinges medlemmer.

Der er ikke instruktør, så man hjælper hinanden med at finde ud af at bruge maskinerne. Der er mulighed for at bruge saunaen i centeret.

 

Teknik og leg i svømmehal

Hver lørdag eftermiddag fra 14-16 fra 27.10, er der livlig aktivitet i den gamle svømmehal på Centrumspladsen.
I denne sæson deler vi tiden med både Svendborg Kajakklub, Lundeborg Sejlklub Kajakafdeling og Ollerup Havkajakforening.

Vi stiller i fællesskab en turkajak, et par havkajakker og 6 polokajakker til rådighed.

Der er dejligt varmt brusebad og saunaen er tændt.

Der er bassinvagt, men ingen instruktør. Vi hjælper hinanden, hvad enten du vil øve entringer, forsøge at lære at rulle eller stå på hovedet i kajakken.

Svømmetid

Lørdag fra 16.00-18.00 er det svømmetid i den gamle svømmehal på Centrumspladsen.

Vi svømmer sammen med medlemmer fra Svendborg Kajakklub og Svendborg Amatørsejlklub.

Der er dejligt varmt brusebad og saunaen er tændt.

Info om svømmetiden

Vi er tre klubber - Svendborg Kajakklub, Troense Kajakklub og Svendborg Amatørsejlklub, der deler svømmetiden. Du skal blot møde op

med dit badetøj og håndklæde - vel at mærke, hvis du er medlem af en af de tre klubber. Det gælder også dine børn.

En ting er dog vigtig, og det er, at du som sejler eller kajakroer holder dine egne, såvel som dine børns svømmekundskaber gode.

Derfor er svømmekonceptet, at vi benytter hele svømmebassinet udelukkende til motionssvømning på langs den første halve time, hvorefter vi deler den på langs.

Efter denne halve time - altså klokken 16:30 - er der mulighed for at børn og alle andre, gennem leg at vænne sig til vandet, dykke,

eller at benytte udspringsvippen i den ene halvdel, mens "de seriøse motionister" kan svømme uforstyrret videre i den anden halvdel.