Som nogle af jer allerede har opdaget, har firmaet bag Rokort, GoMember, lavet en ny app til mobilen. Appen hedder fortsat 'goMember', og alle opfordres til at hente den nye app i App Store. Den findes både til iPhone- og Android-telefoner. Den gamle app vil virke et stykke tid endnu, men alle opfordres til at skifte, da vi ikke med sikkerhed ved, hvornår den gamle app forsvinder.
Som med al ny teknik skal man lige vænne sig til det. Derfor kan det være en god idé at hente appen og øve sig lidt hjemme ved sofabordet, så man ikke stresser, når man står på broen næste gang.
Den nye app har også haft nogle børnesygdomme. For eksempel kunne den ikke vise alle vores kajakkategorier, men det ser ud til at være løst nu. Hvis du opdager åbenlyse fejl og mangler i den nye app, så skriv til mig, hvorefter jeg sender dem videre til GoMember.