Standerstrygning lørdag den 25. oktober 2025

8. oktober 2025 11:14 , af Jens Mogensen

Sæsonen er så småt ved at gå på hæld. Vi vil gerne i den forbindelse arrangere en sidste fælles rotur
for sæsonen. Der er afgang fra broen kl. 10.00 til ca. 12.00.
Om aftenen mødes vi og tager vimplen ned, og spiser lidt godt mad sammen i klubhuset om
aftenen.

Programmet for aftenen ser således ud:
Kl. 17.30 Standerstrygning. Vi mødes ved klubbens flagstang, hvor formanden vil lukke
sommersæsonen med et par ord.
Inde i klubhuset er der herefter præsentation af Hus- og materieludvalg, Tur- og aktivitetsudvalg,
Instruktionsudvalg.  Der er mulighed for at melde sig til et eller flere af udvalgene - så overvej hvor
du gerne vil være med.
Der vil ligeledes være mulighed for at tilmelde sig arbejdsgruppe der arbejder for, at vi kan få
børn og unge i klubben igen i den kommende sæson.
Fællesspisning i klubhuset kl. 18.30.
Vi tager hver en lækker ret eller kage med til fællesbordet. Tallerkener, glas og bestik bedes I
venligst tage med hjemmefra. Husk "ta´bestik!,
Drikkevarer medtages til eget forbrug. Der kan i meget begrænset omfang købes øl og vand til
rimelige priser.
Der er fælles oprydning efter spisningen – så der ikke er nogen, som skal stå med det alene.
Traditionen tro er der mulighed for lidt kræmmeraktivitet med køb og salg af brugt udstyr eller
andet af interesse.
I forbindelse med spisningen bliver der tildelt hæderstegn og andre udmærkelser.
Af hensyn til borddækningen vil vi gerne have, at der sker tilmelding på Rokort
Vi håber selvfølgelig, at så mange som muligt afsætter tid til denne hyggelige dag - såvel nye som
gamle roere.
Stor kajakhilsen fra – Tur og aktivitetsudvalget, Kirsten N og Jens Anton.