Vandposten - Nyhedsbrev Juni 2026

1. juni 2026 08:09 , af Kirsten Lørup

Sommeren er her og kajakklubben byder på mange muligheder for aktiviteter :-)

Ugentlige aktiviteter

Der er klubaften hver tirsdag med 3 muligheder for fælles afgange  og efterfølgende kaffe for alle. Se mere i aktivitetskalenderen om de forskellige afgange.

Torsdagsroning d. 4. og den 11. juni, hvor Ulrik deler ud af tips og tricks på roturen. Turene er for alle, men er speciel gode hvis man har haft en pause fra kajakken og gerne vil have teknikken genopfrisket. Mere info og tilmelding i Aktivitetskalenderen.

Supertirsdag 2. juni kl. 17.30 - 20.00

Kom og prøv noget nyt, eller bliv klogere på det du gør i forvejen. Instruktørgruppen tilbyder 3 muligheder: vejledning i brug af grønlandsåren og vejledning i effektiv fremadroning, samt mulighed for at prøve en kajak, som du normalt ikke ror i.

Der er ingen tilmelding, så bare mød op, og vær med.

Arbejdsonsdag 3. juni 17.30 - 20.00

Kom og vær med til at reparere kajakker - og måske kan du lære lidt selv her. Der skal også ryddes op, rengøres og området vedligeholdes og andet forefaldende arbejde. Alle kan være med. Det plejer at være et har hyggelige arbejdstimer.

Familieaktivitet starter 7. juni kl. 10 - 12.30

Klubbens nye aktivitet omkring børn og unge (5 - 18 årige), forældre, bedsteforældre starter op.

Formålet er at give børn og deres voksne gode oplevelser omkring kajakken, vandet og kysten, lige fra kajakroning til krabbefiskeri. Vi håber, at I vil benytte muligheden for at give jeres børn eller børnebørn denne mulighed sammen med Jer. Klubmedlemsskab er ikke en betingelse, men alle børn skal være ledsaget og under opsyn af voksen. Prisen for hele forløbet er 150 kr. for klubmedlemmer (og 300 kr, hvis ingen i familien er medlem af kajakklubben).

Der er klubmedlemmer, der har meldt sig til at hjælpe til, men hvis du kan afse lidt tid en eller flere søndage, vil det være meget velkomment at flere byder ind. Kontakt Peter, Anne-Marie eller Gitte fra udvalget.

Vi vil også gerne have hjælp til at få delt aktiviteten ud. Derfor vil det være en hjælp for klubben hvis I vil dele de opslag, der bliver lagt op på Facebooksiden: Troense Kajakklub - offentlig side, videre ud i jeres netværk.

Søndagsroning med trailer 7. juni kl. 9 - 16

Her er muligheden for at opleve noget andet rovand, end det vi ror i til dagligt. Mød op og få en kajak på traileren. Turen vælges ud fra vind og vejr.

Tilmelding i Aktivitetskalenderen senest 5. juni kl. 20.

Tour de Thurø lørdag d. 13. juni kl. 8.30 - 17

Tour de Thurø er en af årets store begivenheder i kajakklubben. Programmet for dagen kan ses i Aktivitetskalenderen og her skal der også tilmeldes til MORGENMADEN. Fremgangsmåde til tilmelding til AFTENSMADEN fremgår af Aktivitetskalenderen. Tilmeldingsfristen er 3. juni til såvel morgenmad, som aftenarrangement. 

Det er dagen hvor kajakroere fra nær og fjern mødes i Troense, for i al venskabelighed dyste om hvilken klub, der kommer flest gange rundt om Thurø. Hvis vejret driller, bliver der lagt en alternativ og mere ro-venlig rute.

Der kan være trafikale udfordringer på dagen, da der også afholdes løbet “De 3 broer” som har rute gennem Troense. Det må derfor påregnes at Strandgade (vejen ovenfor klubben) er afspærret mellem 10 og 14.

Grill og Goddag tirsdag d. 16. juni kl.17 - 22

Også en af årets store begivenheder i Kajakklubben. Gamle og nye klubmedlemmer får endelig mulighed for at møde og hilse på hinanden i hyggelige rammer.

Nærmere program og tilmelding kommer snart i Aktivitetskalenderen.

Kursus i turkajak - for nye og gamle medlemmer lørdag d. 20. juni kl. 9-16 og onsdag d. 24. juni kl 17.30 -21

Hvis du gerne vil ro i klubbens turkajakker, skal du have et turkajak-kursus. 

Kurset gennemføres med minimum 3 deltagere. 

Flere oplysninger hos Lilian 25112503. Tilmelding i Aktivitetskalenderen.

Klubtur til Æbelø lørdag d. 27. juni kl. 7 - 17

Tag med på tur til dejlige Æbelø. Turen er en niveau 1 tur, d.v.s. for alle, også for vores nyuddannede roere fra årets Grundkurser. Flere oplysninger i Aktivitetskalenderen. 

Tilmeldingsfrist og formøde tirsdag, d. 23. juni, kl. 20.00.

Instruktør2

Siden sidste Nyhedsbrev har Peter Vingum bestået en meget fin Instruktør2 eksamen. Stort tillykke til Peter, det er dejligt at du nu er med i klubben som instruktør.

Kajakpladser

Der er rokeret lidt rundt på nogle af kajakkerne. Du kan altid finde placeringen på din favoritkajak på Rokort - som viser de opdaterede pladser.