Havnen er igen isfri og foråret er på vej 😃
Vinteraktiviteterne
slutter om kort tid. Sidste dag i svømmehallen er lørdag d. 21. marts for både teknik- og leg og svømmetiden. Sidste dag for yoga er mandag d. 23. marts og Motionslokalet har sidste dag onsdag d. 25. marts.
Vær opmærksom på at lørdag d. 7. marts er leg- og tekniktiden flyttet til kl. 11 - 13. Svømmetiden er som vanlig fra kl. 16 - 18.
Der er igen mulighed for søndagsroning, nu hvor isen er væk fra havnen. Hold øje med Aktivitetskalendere, hvornår der er slået ture op.
Generalforsamling tirsdag d. 17. marts
Mød op og få en hyggelig aften. Klubben er vært ved et mindre traktement. Spisningen foregår kl 18.30, inden generalforsamlingen starter kl 19.
Der vil være sandwich, øl og vand. Vi beder om tilmelding i aktivitetskalenderen, hvis du ønsker at deltage i spisningen. Alle kan deltage i generalforsamlingen uden tilmelding, men kontingentet skal naturligvis være betalt.
Den endelige dagsorden og generalforsamlingshæftet kommer på Hjemmesiden og sendes til alle på maillisten senest 8 dage før Generalforsamlingen.
Standerhejsning 28. marts
Reserver datoen - opslag om programmet følger fra Tur- og Aktivitetsudvalget.
Informationsmøde for kursister til Forårsholdene onsdag d. 25. marts 18.30 - 21.00
Kender du nogen, som gerne vil igang med at ro kajak? Så er det denne aften, de kan møde op og få flere informationer.
Familieaktivitet i Kajakklubben
Familieaktivitetsgruppen er kommet godt i gang med planlægningen af aktiviteten og vil gerne fortælle nærmere på Generalforsamlingen. Glæd jer - det er et godt oplæg til Familieaktivitet i Klubben!
Der er behov for flere hjælpere. Det er mit håb at flere vil melde sig som hjælper, når der nu er et konkret projekt at forholde sig til.
SoMe
Der er brug for at reklamere på Sociale Medier for at tiltrække nye medlemmer til Klubben. Trine, Berit Malou og Carsten Høgh har tilbudt at være behjælpelige hermed. Trine og Malou kommer til at stå for opslagene, sammen med Lau og jeg. Carsten har tilbudt at lave videoer og gode billeder til brug for opslagene.
Fra SoMe gruppen kommer en stor opfordring til at dele opslag, der bliver lagt på https://www.facebook.com/TroenseKajakklub og https://www.instagram.com/troensekajakklub/
Onboard app´en
DKF har valgt at opsige samarbejdet omkring Onboard app´en, fordi funktionaliteten var for ringe. Onboard erstattede fra december 2025 SejlSikkert og SejlSikkert Alarm.
Dit IPP licenskort kan i stedet findes på iPaddle.dk og DKF arbejder på at få en app lignende løsning til visningen.
DKF´s aktivitetskalender kan findes her: https://www.kano-kajak.dk/kursus-og-event-kalender/
OBS: Onboard app´en er fortsat i drift og tilbyder stadig sikkerhedsfunktioner i samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd, men altså ikke længere i samarbejde med DKF.