Vandposten - Nyhedsbrev November 2026

1. november 2026 08:20 , af Kirsten Lørup

Det er blevet november, men stadig mange gode muligheder for at komme på og i vandet - udendørs og indendørs :-)

 

Søndagsroning med afgang kl. 10

I efterårs- og vintersæsonen er der mulighed for en fælles rotur på søndage kl. 10, - når nogen har taget initiativet og slået turen op i Aktivitetskalenderen.

John starter ud med en tur d. 1. november. Medbring madpakke, drikkelse og ekstra tøj. Alle kan deltage, så længe vandtemperaturen er 8 grader og derover.

Hvis du har tilmeldt dig i Aktivitetskalenderen, får du automatisk besked, hvis turen af en eller anden grund må aflyses.

 

Rullekursus 1., 8. og 22. november kl. 12.30 - 15.30

Rullekurset afholdes for tilmeldte. OBS hvis du er hurtig, er der 2 ledige pladser tilbage.

 

Vinterfrironing lørdag d. 21. november klar på vandet kl. 10

I november falder vandtemperaruren til under 8 grader, og så kræver det en vinterfrironing at komme på vandet. Efter en kort rotur, laver man ved broen en entring, hvorefter man svømmer kort med kajakken og derefter laver en redning afhængig af om man skal have tilladelse til at ro med makker (forudgået af min. 400 roede kilometer) eller tilladelse til at ro alene (forudgået af min. 1000 roede kilometer). Tilmelding i Aktivitetskalenderen.

Er du tidligere år vinter-friroet, er der i år mulighed for at få genopfrisket redningen kl. 13 - 15

 

Vinteraktiviteterne

Vinteraktiviteterne er nu alle igang - alle er velkomne til at møde op og deltage.

Yoga hver mandag kl 19 - 20.30 på Sundhøjskolen

Motionslokalet hver onsdag kl. 19 - 20.30 i kælderen under Svendborg Idrætscenter

Teknik- og leg hver lørdag kl. 14 - 16 i Den gamle Svømmehal på Centrumpladsen

Svømning hver lørdag kl. 16 - 18 også i Den gamle Svømmehal på Centrumpladsen

 

Møde omkring Familieaktivitet 2027 torsdag d. 12. november kl 19 - 20.30 

Mødet er for alle medlemmer, der har deltaget i familieaktiviteten i 2026 som deltager eller hjælper og for alle, der kunne tænke sig at høre mere og måske bidrage til næste år.

Vi har behov for at finde ud af hvordan Familieaktiviteten kan se ud til næste år. Er der opbakning til Aktiviteten? Skal der ændres i form og frekvens? Vil der være mulighed for at oprette et decideret Børnehold?

Vi kan rigtig meget, hvis opbakningen er der, så mød gerne op og giv dit besyv med!

Tilmelding til mødet i Aktivitetskalenderen. 

 

Tur- og Aktivitetsudvalget afholder møde torsdag d. 19. november kl. 19 - 21

Har du lyst til at være med i udvalget og lære lidt omkring tur-planlægning, så mød gerne op. Jo flere vi er i udvalget, jo nemmere går det med planlægningen. Du kommer ikke til at stå alene med ansvaret for en tur, vi er altid mindst 2-3 stykker til planlægning af den enkelte tur.

Tilmeld dig gerne via Aktivitetskalenderen, eller duk evt. bare op.

 

Julefrokost lørdag d. 28. november kl. 19 - 23

Skynd dig at reservere datoen til årets hyggeligste og sjoveste julefrokost i Kajakklubben. Det er julefrokosten med pakkespils regler, der kan få selv de bedste ro-makkere til at fremstå i et helt nyt lys :-)

Glæd dig - der kommer snart opslag i Aktivitetskalender og på Hjemmesiden

 

Ønsker om nye klubkajakker

I Bestyrelsen kigger vi på om der er behov for udskiftning af kajakker i 2027. Har du et bud på, om der er en klub-kajak vi mangler - og gerne hvorfor, så send en mail til mig på formanden@troense-kajakklub.dk   Så kigger vi på det i bestyrelsen.