En forening er en (privat) sammenslutning/kreds af personer, som går sammen i et fællesskab (forening) for sammen at dyrke en fælles interesse.
I juridisk forstand betegner man en forening som værende en juridisk person og man kan i den sammenhæng sammenligne en forening med f.eks. et aktieselskab eller en selvejende institution.
Men en idrætsforening er jo ikke kun en juridisk konstruktion. Den består også af mennesker af kød og blod (fysiske personer som har forskellige opgaver, som de varetager).
I forhold til emnet "idrætsforeningens ansvar" er det derfor relevant at kikke på, hvornår det er den juridiske person - altså en forening, der kan drages til ansvar, og hvornår det eventuelt er en eller flere af de fysiske personer, der risikere at blive draget til ansvar, når noget går galt.
Der findes flere forskellige former for ansvar, og begrebet ansvar kan deles op i følgende 4 områder:
1. Ansvar i kontraktforhold - det vil sige, hvem hæfter for de økonomiske dispositioner og aftaler der indgås.
Det er hovedreglen, at det er foreningen (den juridiske person), der hæfter for de aftaler som, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, eller andre der handler på foreningens vegne indgår.
F.eks:
- hvis en træner indkøber 10 bolde, er det foreningen der hæfter for betaling.
- hvis en lønnet træner ikke får løn, kan han kun gøre krav over for foreningen.
- hvis kommunal støtte ikke bliver brugt efter forskrifterne, kan kun klubben være ansvarlig.
- hvis foreningen har lønnet medarbejder har foreningen pligt til at tilbageholde beløb til Told&Skat.
Undtagelser for reglen:
- I følge folkeoplysningsloven §31 stk. 2 kan bestyrelsesmedlemmer hæfte personligt for et tilskud som foreningen har modtaget, hvis tilbagebetalingskravet er opstået som følge af retsstridig handling eller undladelse fra bestyrelses side, og som kan tilregnes det pågældende bestyrelsesmedlem som forsætlig eller uagtsom.
- eller hvis det i foreningens vedtægter fremgår at bestyrelsesmedlemmerne hæfter personligt.
2. Ansvar uden for kontraktforhold - det vil sige, hvem hæfter (risikere at komme til at betale erstatning) for skader og uheld i forbindelse med foreningens aktiviteter.
Hvem er ansvarlig, når der er tale om skader?
For at der kan være tale om at pålægge nogen et ansvar, hvis der sker skader på personer eller ting, må der være "nogen" der er skyld i det, der sker.
Hvis en person f.eks. kommer til skade ved et hændeligt uheld uden, at den skadelidte overhovedet kan bebrejde andre, hvad der er sket, vil der være tale om et hændeligt uheld, hvor ingen kan drages til ansvar.
Hvis en person (skadelidte) derimod kommer til skade som følge af en anden persons (skadevolder) uagtsomme handling, vil skadevolder kunne drages til ansvar og komme til at betale erstatning, hvis skadelidte har lidt et økonomisk tab.
Danske rets almindelige ansvarsregler - culpareglen - fastslår, at man kan drages til ansvar, hvis man har handlet anderledes end, hvad een "normal fornuftig person" ville have gjort i en tilsvarende situation.
Bemærk, at have handlet uagtsomt både kan værre sket som følge af en fejl men også ved en forsømmelse eller i særlig tilfælde at udelade (passivitet).
Man vil altid kunne drages til ansvar, hvis man påfører andre skade med vilje.
Hvem kan evt. gøres ansvarlig for skader i forbindelse med foreningens aktiviteter?
Når man skal se på, hvem der risikere at ifalde et ansvar, hvis der sker skader og ulykker i forbindelse med foreningens aktiviteter, så vil et evt. ansvar, kunne placeres hos forskellige enten juridiske eller fysiske personer, bl.a.:
- foreningen
- en instruktør
- en frivillig leder
- et medlem
- ejeren af sportsanlægget (typisk en kommune)
Som nævnt må der kunne påvises i et ansvarsgrundlag i form af en fejl eller forsømmelse, for at der overhovedet kan blive tale om at pålægge en forening et ansvar for skader i forbindelse med foreningens aktiviteter.
3. Ansvar for strafbare handlinger - det vil sige overtrædelse af love, politivedtægter mv.
Det, der bl.a. kendetegner straffesager, er, at det er den offentlige anklage (politiet), der anlægger sager. Et andet kendetegn ved straffesager, alt efter grovhed mv., er, at sådanne lovovertrædelser kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel. Og da det jo ikke er nemt at sætte en hel forening i fængsel, er hovedreglen den, at en forening (en juridisk person) ikke som sådan kan drages straffeligt til ansvar.
Dog kan en forening idømmes bøder, hvis der i den lov foreningen har forbudt sig imod, er hjemmel til at pålægge den juridiske person straf i form af en bøde.
4. Moralsk ansvar.
Vigtige betegnelser:
Fuldmagt betyder, at man (foreningsrepræsentanten) kan handle på en andens vegne.
Bemyndigelse er et udtryk for, at foreningen indadtil har givet foreningsrepræsentanten lov til at indgå aftaler om.
Legitimation vil sige, at en foreningsrepræsentant udadtil overfor omverden kan optræde som om, han havde lov til at handle, som han har gjort også selv om, han handler ud over sin bemyndigelse.
Hvis en aftale er indgået i strid med den bemyndigelse, som foreningsrepræsentanten har fået af foreningen, da vil spørgsmålet om, hvem der hæfter for aftalen bero på en bedømmelse af, om den, aftalen er indgået med (medkontrahenten), var i god tro eller ond tro, da aftalen blev indgået.
Marts 2005
© 2011-2024